Rejser og vaccinationer
Vi udfører alt inden for rejsevaccinationer. Vi er uddannede og certificerede på området.
Kom i god tid inden rejsen. Nogle vacciner kræver tid og flere vaccinationer inden fuld dækning.
Lægeerklæring
Husk at få en lægeerklæring, hvis du rejser uden for Schengen-landene og medbringer vanedannende medicin (sovepiller, beroligende medicin, ADHD-medicin, smertestillende såsom morfin og tramadol).
Rejser du inden for Schengen-landene, er det tilstrækkeligt med et pillepas fra apoteket.
Læs mere på um.dk
Vaccination inden rejse
Vi er klar til at hjælpe. Henvend dig i god tid inden rejse. Nogle vacciner skal gives flere gange og kan tage tid, før de beskytter.
Rådgivning og vaccination i forbindelse med rejser er ikke dækket af sygesikringen og betales dermed privat. En rejsekonsultation koster 250 kr. Hvis du skal vaccineres hos os, får du rejsekonsultationen gratis og nøjes med at betale for vaccination.
Er det sikkert at rejse?
Du finder de opdaterede anbefalinger på Udenrigsministeriet rejsevejledninger.
Læs mere her: um.dk
Forsikring
Husk at snakke med dit rejseforsikringsselskab, hvis du planlægger at rejse, når du er syg. Husk det også ved kronisk sygdom. Især ved ændringer i din kroniske sygdom eller medicinering nogle måneder op til afrejse, kan der være problemer med forsikringsdækning eller behov for at søge om forhåndsgodkendelse hos forsikringen.
Læs mere på Rejseforsikringsguiden.dk
Blåt sygesikringskort
Husk altid det blå EU-sygesikringskort, når du rejser i Europa.
Læs mere på Borger.dk