Indhold

Du bliver scannet i en af de mest avancerede MR scannere, der findes, på en af de mest erfarne privatklinikker i Danmark med de bedst trænede læger. Klinikken foretager 20.000 MR scanninger om året og er udpeget af Region Hovedstaden til at varetage de MR scanninger, de ikke selv kan foretage. Det er kun hos Lægerne på Strandvejen, du kan modtage helkrops MR her.

Formål

Det uvurderlige formål er at undersøge for alvorlige tilstande som kræft i begyndende fase. Som hovedregel vil handlemulighederne være bedre, jo tidligere en cancer opdages. Kræft forsvinder ikke af sig selv, om end det kan være menneskeligt forståeligt at kigge væk. Statistisk opdager en helkrops MR af god kvalitet kræft hos 1 ud af 100 personer. 99 ud af 100 har dermed ikke kræft.

Ingen undersøgelse i verden kan garantere med 100% sikkerhed, at man ikke kan have sygdom i kroppen. Men en normal helkrops MR er et godt skridt på vejen. Du øger din sandsynlighed mere ved at undergå det fulde helbredstjek D og sørge for at, at vi undersøger dig årligt, så vi kan følge med i dit helbred, der ændrer sig livet igennem.

Ud over en kræftscreening får du en avanceret vurdering af din hjerne, dit hoved og hals, hele rygsøjlen og hofterne. Man vil ofte kunne se, hvis der er store udposninger på blodkarrene. De kan briste og bløde voldsomt, men med opsporing og passende tiltag kan det ofte forebygges.

Det kan vi se

  • Hjernen
  • Rygmarven og rygsøjlen
  • Knoglemarven
  • Lymfeknuderne
  • Skjoldbruskkirtlen
  • Leveren
  • Galdeblæren
  • Nyrerne
  • Binyrerne
  • Milten
  • Bugspytkirtlen
  • Blæren
  • Livmoderen
  • Æggestokkene
  • Testiklerne
  • Bindevævet
  • Prostata
  • Hofterne

Her har MR sine begrænsninger

  • Hjertets tilstand
  • Alt i blodet
  • Tarmen
  • Brysterne
  • Lungerne
  • Prostata
  • Huden
  • Spiserør og mavesæk

Derfor giver det den bedste og mest fyldestgørende helbredsundersøgelse at kombinere helkrops MR med vores øvrige tjek .

Her får du undersøgt:

  • Hvor godt fungerer dit hjerte
  • Tegn på hjertesygdom eller åreforkalkning
  • Mammografi og ultralyd af brysterne
  • Udelukkelse af kræft i blodet
  • Screening for tarmkræft
  • PSA (prostata-screening)
  • Hvordan fungerer dine organer
  • Din sundhedstilstand
  • Hormoner
  • Vitaminstatus
  • Blodsukker
  • Kolesterol
  • Stofskifte
  • Lungefunktion

Positive fund

Helkrops MR scanning er en højavanceret undersøgelsesteknik, som ofte finder noget, der ikke er anatomisk normalt. Det er et uundgåeligt vilkår, som har mere at gøre med variationer i den menneskelig biologi end med MR scanning. I gennemsnit har 1 ud af 100 personer, der får foretaget helkropsscanning, en cancer, de ikke kendte til.

Langt de fleste ikke-normale fund er fredelige og ubetydelige. Vi vil oftest med det samme kunne mane bekymring til jorden. Af og til finder vi noget, der skal kontrolleres eller undersøges nærmere via din egen læge. De fleste fund kræver ingen yderligere handling.