Personale

Speciallæge i almen medicin

Claudia Rasmussen

Jeg er et Lægebarn født i 1975, der er vokset op i Danmark og Sverige. Jeg er gift med Henrik og sammen har vi tre skønne børn, en dreng og to piger; vi bor i Kgs Lyngby.
Jeg blev uddannet ved Københavns Universitet i 2004 og Speciallæge i almen medicin i 2016. Jeg har også arbejdet I en praksis i den smukkeste del af England i 2016-17, Sussex, men drømmen var hele tiden at blive selvstændig i en praksis i Danmark.  Jeg har skrevet og publiceret forsknings artikler, samt deltaget i reportage serien “Hospitalet“.
Min fritid bruger jeg sammen med familien og vores hunde, og vi nyder livet omkring Dyrehaven med vores datters pony i de forskellige sæsoner. Jeg elsker at være i køkkenet, at lave mad og nyde en god rødvin, i Danmark eller Syd-Europa. Det bedste er dog vores frirum på Møn, i form af vores sommerhus ved Ulvshale, hvor lyset er noget helt særligt sommer som vinter.

Speciallæge i almen medicin

Morten Dahl

Jeg er født i 1982 og bor i Hellerup med alle mine skønne piger, dvs. kone og tre døtre.
Jeg er læge fra Københavns Universitet, 2010. Har erfaring fra mange forskellige medicinske og kirurgiske hospitals- og akutafdelinger. Desuden stor lægevagtserfaring og har undervist lige siden studietiden.
Jeg har forsket i sundhed, performance, kosttilskud og idrætsmedicin. Jeg går højt op i sundhed og forebyggelse ud over undersøgelse og behandling.
Jeg betragter mig som en empatisk læge med stor all-round viden. Jeg er fantastisk glad for mit arbejde som læge og for at kunne gøre en forskel for andre.
Jeg er stort familiemenneske og meget socialt anlagt. Jeg værdsætter livets sjove oplevelser og mange nydelser, ikke mindst kulinariske. Helst i godt selskab.

Praksissygeplejerske

Julie Winther Møller

Jeg er født i 1979 og har to teenager piger med min kæreste Lasse. Vi bor på Amager, men nyder også meget tid i udlandet. Min fritid bruges ofte i en håndboldhal med vores børn, i haven og med gåture.
Jeg er uddannet sygeplejerske i 2004 og har arbejdet i almen praksis siden 2014. Jeg synes, almen praksis er et skønt speciale. Hos Lægerne på Strandvejen er jeg i mit rette element og glæder mig til at tage godt imod dig.

Praksissygeplejerske

Helene Rasmussen

Jeg er født i 1967, gift med Henrik og har to voksne børn og hunden Carla.
Ud over min store passion for at være sygeplejerske i en lægepraksis er jeg også uddannet psykoterapeut med speciale i traume/krise, spiseforstyrrelser, selvværdsproblemer og angst. Jeg arbejder som personlig rådgiver i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS). Jeg er uddannet som NLP master coach, som jeg også bruger i mit terapeutiske virke.
Jeg holder af, at relationen mellem mennesker er i øjenhøjde.
Min fritid bruger jeg på min familie og gode venner, frivilligt arbejde og efteruddannelse samt ødegården i Sverige.

Praksissygeplejerske

Camilla Paysen Peart

Jeg er født i 1984. Jeg bor i Birkerød sammen med min mand, vores to døtre samt vores hund og hamster.
Jeg er uddannet sygeplejerske i 2008 og jeg har en efteruddannelse som kardiologisk sygeplejerske. Jeg har arbejdet på ortopædkirurgisk afdeling og på Kardiologisk kompleks afsnit på Rigshospitalet.
Siden 2012 har jeg været uddannet klinisk vejleder for sygeplejerskestuderende. Inden jeg startede i denne læge klinik, har jeg arbejdet som hjemmesygeplejerske i 7 år, bl.a. i Gentofte Kommune, som jeg holder meget af. Jeg har beskæftiget mig meget med palliation, som er lindrende pleje til mennesker med uhelbredelige sygdomme.
I min fritid holder jeg meget af at være sammen med familie og venner og at være aktiv, helst ude i naturen.

Praksissygeplejerske

Louise Kofoed Stender

Jeg er født i 1973, bor i Fredensborg, gift med Allan og har to hjemmeboende børn og to katte.
Jeg har arbejdet som sygeplejerske i almen praksis i mange år og på lungemedicinsk afdeling på hospitalet. Jeg er autoriseret specialist i sexologisk rådgivning og parterapi fra Parterapeutisk Institut. Jeg underviser og rådgiver ofte i parterapi og sexologi i forskellige faglige sammenhænge. Derudover er jeg uddannet psykoterapeut og frivillig rådgiver i Lungeforeningen.
Jeg lægger vægt på høj kvalitet i mit arbejde og synes, interaktionen mellem mennesker er spændende og inspirerende.
Jeg prioriterer at være sammen med min familie og nære venner, at være aktiv i min fritid med svømning og løb og vores rejser til Berlin.